Din status



Hvornår er du lønmodtager og hvornår er du selvstændig erhvervsdrivende?
Det bliver stadig mere almindeligt, at fastansatte journalister udskifter det faste job med selvstændig virksomhed – ofte i et enmands-firma og mange gange med udførelse af det samme arbejde for den samme virksomhed, nu blot som freelancer. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om der egentlig er tale om selvstændig virksomhed.

Enmandsvirksomhed
Der er som hovedregel tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, når den skattepligtige udøver aktiviteten for egen regning og risiko, når virksomheden udøves regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode samt når virksomheden ikke er af underordnet omfang.

Lønmodtager
Der er derimod tale om et lønmodtagerforhold, når arbejdet udføres efter arbejdsgiverens anvisning og for dennes regning. Er der en mere fast tilknytning til den samme hvervgiver, kan det tale for, at der foreligger et tjenesteforhold.

Tvivl om status

I tvivlstilfælde kan der lægges vægt på, om der på fakturaen i væsentligt omfang indgår betaling for andet end den personlige arbejdsydelse. Der kan i den forbindelse ses på, om der af vederlaget skal afholdes væsentlige erhvervsmæssige omkostninger, der er atypiske for lønmodtagerforhold. For at nå frem til, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, skal driftsudgifterne både efter deres art og omfang ligge væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.

Journalistrevisor kan hjælpe....
Vi tager gerne en uforpligtende drøftelse med dig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du vil kunne anses som selvstændig erhvervsdrivende freelancer.